Kvalitetsvinduer – til den rigtige pris

Med et vindue fra GMS Vinduer er du altid sikret den absolut højeste kvalitet til en konkurrencedygtig pris, her handler du nemlig direkte hos producenten/grossisten og undgår derfor unødvendige og fordyrende mellemled.

Vi har mange års erfaring i at levere det helt rigtige vindue til den enkelte opgave, hver gang. Vi kan derfor bistå med rådgivning og sparring, ikke kun med typen af glas, ramme og vinduestype, men også det rent visuelle og de praktiske hensyn kan vi hjælpe dig med.

Vi afdækker således de forskellige muligheder, hvad du/I særligt bør overveje og sikrer i det hele taget at det saglige grundlag for at tage den helt rigtige beslutning er tilstede så den investering en vindues udskiftning altid vil være, føles rigtig i din/jeres mave.

Kvalitet

Der er stor forskel på kvaliteten af de vinduer, som sælges på det danske marked. Derfor kan prisen på vinduer i samme model og mål svinge op til 30-40 % – afhængigt af materiale, isoleringseffekt og ikke mindst kvalitet.

Som hovedregel følges pris og kvalitet naturligvis ad. Du kan derfor være relativt sikker på, at et dyrere vindue på alle områder også er bedre end et billigt.

En af de vigtigste forskelle på billige og dyre vinduer er andelen af kernetræ i vinduets rammer og karme. Kernetræet forlænger vinduets levetid, da det blandt andet indeholder mere harpiks og dermed bedre modstår vind og vejr. Kernetræ er derfor efterspurgt i vinduer af fyrretræ.

Desuden kan selve opbygningen af vinduet varierer ved fx træ/alu vinduer, hvor nogle fabrikanter blot producerer et almindeligt fyrretræsvindue og derefter sætter en klimaskærm af aluminium direkte udenpå. Vores udadgående træ/alu-elementer er derimod altid udført med en komposit isolator, som udgør hele den udvendige del af karmen. Det sikrer et minimum af vedligeholdelse – og sparer dig for malerarbejdet.

Uanset hvor du køber dine vinduer, anbefaler vi klart, at du sikrer dig, at producenten som minimum har DVV-mærke – og dermed er DVC-godkendt (Dansk Vindues Certificering).

Denne garantiordning sikrer, at de tilmeldte vinduesfabrikker leverer et produkt, som lever op til en række krav i forhold til produktkvalitet, fremstilling, markedsføring og ansvar. Ordningen skal med andre ord garantere relativt ensartede produkter i en god kvalitet, der er egnet til det danske klima. Desuden er du som producent sikret garanti på dine elementer ved en eventuel konkurs hos producenten.

Som en af de få danske vinduesproducenter stiller vi endnu højere krav til vores produkter end DVV’s minimumskrav. Vores interne krav til malerbehandlingen betyder, at der bliver påført 20-30 % mere maling end Vindues Industriens krav.

Den rigtige rådgivning

Energistyrelsen og VinduesIndustrien har indført en ny energimærkningsordning for vinduer. Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue.

Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m.


Når du skifter vinduer, er der nu lovkrav om, at du skal vælge vinduer svarende til A-, B- eller C-mærkede energivinduer. Eneste undtagelse er, hvis dit hus ikke er omfattet af Bygningsreglementet, fx hvis det er fredet.

Hos GMS kan du få vejledningen der hjælper dig i beslutningsprocessen. Hele vores produktsortiment kan leveres som A-mærket, men er det nu den rigtige måde at bruge pengene på i jeres tilfælde? Måske var det bedre at vælge en lidt billigere løsning som f. eks en C-løsning, og så bruge de penge, der er sparet, på isolering i væggene eller på loftet!?

Som i mange andre beslutningsprocesser, må man se på det konkrete tilfælde for at give den korrekte vejledning

Vil du vide mere – klik her

Din snedkermester

Vi er først færdige når du er tilfreds

Som lokal snedkermester ønsker vi at gøre en forskel for dig som kunde.
Derfor har vi også et altoverskyggende motto der siger “Vi er først færdige, når du er tilfreds” – og ja, det mener vi faktisk.

Der er penge at spare

Når du handler hos GMS får du Vinduer, døre og glas på mål, uden merpris.
Og ved at du handler direkte ved os, handler du med grosisten og får derfor den absolut skarpeste pris på dine emner.

Top