Materialevalg

Kvalitetsvinduer – træ eller træ/alu?

Som fagmand inden for vinduer og døre er det vanskeligt at sige hvad der er den bedste løsning for dig.

Begge løsninger udgøres af gode produkter, og valget afhænger derfor af bygningen såvel som de egenskaber, du som kunde ønsker af dine nye vinduer.

Vinduer i malet KerneFyr

Trævinduer er for mange det klassiske valg. Træ er da også et forunderligt materiale og med den rette, løbende vedligeholdelse samt fagligt korrekte konstruktioner, vil træet efter rigtigt mange år stadig fremstå helt “friskt”.

Desuden er træ nemt at bearbejde og har gode isoleringsegenskaber, og blandt andet derfor er det billigere at producere vinduer og døre i træ. Endelig træffer mange det klassiske valg af æstetiske årsager, når de som enten rådgivere eller bygherrer skifter – eller bygger til nyt.

Elementerne produceres i kernetræ fra fyrretræsskove i Nordsverige og Finland. Her er træet på grund af det hårde klima langsomvoksende, og dermed dannes en fast og hård kerne, der er meget stabil og fugtafvisende. For alle udvendige flader samt false udgør kerneandelen 100 %.

Vinduer i ædeltræ

Vores elementer i ædeltræ produceres enten i SIPO-mahogni eller Egetræ – og alt vores ædeltræ kommer fra industrielt dyrkede plantager, hvor genplantning af nye træer svarer til hugsten af træ.

Begge træsorter er blandt andet sorteret efter egne forskrifter på farve og vægt. SIPO-mahogni har fra naturens side et højt indhold af forskellige olier og salte, som gør træet yderst modstandsdygtigt over for angreb af råd og svamp.

Træ/alu vinduer – vedligeholdelsesfrit.

Kombinationselementet træ/aluminium er en løsning, hvor man indvendig bevarer de mange fordele, der er ved træ, så som varme og runde overflader, samt den æstetisk, der ligger i materialet.

Træ/alu elementerne kræver næsten ingen vedligeholdelse af de udvendige overflader. Via den konstruktive træbeskyttelse i form af klimaskærmen i aluminium sikres elementerne desuden meget lang levetid.

Vores Isolator, som er indbygget i konstruktionen mellem den udvendige klimaskærm i aluminium og den indvendige trækonstruktion, er produceret i komposit – et uforgængeligt materiale, som udgør kuldebro mellem klimaskærmen og den indvendige trækonstruktion.

Læs mere om vedligeholdelsesfri vinduer

Vil du vide mere – klik her

Top