En haste opgave, vi ikke kunne sige nej til…

“Jeg har en haste opgave du ikke kan sige nej til…”, sådan lød det i telefonen da Allan fra NCC ringede i mandags, sidste uge. “…vi skal have besøg af dronningen til at indvie vores nye byggeri, hertil skal vi bruge en stander til en trykknap der skal få en klokke til at ringe. Jeg har fået at vide at du er en rigtig snedker som virkelig kan lave tingene, også de meget specielle ting…. Der er bare lige det at vi skal bruge den senest torsdag morgen, og skitserne har du først i morgen.” afsluttede Allan.

Trods travlhed, kunne vi ikke sige nej til sådanne opgave og torsdag morgen stod standeren klar, som skulle bruges ved indvielsen af DOKK1 i Aarhus, lørdag d. 20 juni 2015.

Efterfølgende blev der monteret en tryk-knap som skulle udløse et slag på verdens største rørklokke, som nu har til huse i DOKK1.

Royal stander

Standeren til begivenheden på DOKK1

HMD Dokk1 opening Aarhus, Denmark Queen Margrethe

Hendes Majestæt Dronningen udløser et slag på verdens største rørklokke

Hendes Majestæt Dronningen og tale af Jacob Bundsgaard

Hendes Majestæt Dronningen og tale af Jacob Bundsgaard

Fotos fra DOKK1 er taget af Inge Lynggaard Hansen, fra lynggaardhansenfoto.dk

Top