Levering af nye træ/alu dannebrogsvinduer, døre og nye vinduesplader i MDF/laminat

GMS_Testimonials013

GMS_Testimonials012

Jeg kan faktisk huske Rasmus helt tilbage fra dengang, han startede. På det konkrete projekt, hvor han har leveret nye vinduer, vinduesplader og døre til et hus, vi er i gang med at bygge, fik jeg ham anbefalet af en anden håndværker.

Dels undersøgte jeg kvaliteten af hans produkter, dels lægger jeg meget vægt på personligheden – og at der er kemi. Og Rasmus er helt nede på jorden og ved tydeligvis, hvad han taler om. Så det var en samlet vurdering, der fik mig til at vælge GMS.

Huset er tegnet i en stil, der lægger sig hen efter de klassiske patricer-villaer, og her har Rasmus været god til at vejlede. Han har flere gange udfordret vores oprindelige ideer – og bagefter, kunne jeg se, han havde ret. Vi har været ude at se på lignende huse, hvor han har vist mig, hvilken type vinduer og døre, han mente, ville være de rigtige til huset. Han har også lavet nogle lidt alternative døre, som er tegnet specielt til os.

Rasmus har brugt lang tid på at sidde og tegne, og selvom jeg tre gange er kommet i tanker om ændringer, har han uden at tage noget ekstra for det rettet tingene til. Det er virkelig god service. Rasmus virker udadvendt, glad og positiv. Han er god til at sælge, men der er viden bag det, han siger – og så lytter han virkelig til kunden.

Jan, Trustrup

Top