Vedligeholdelsesfrie vinduer

Hos GMS definerer vi vedligeholdelsesfrie vinduer som vinduer, hvor et manglende vedligehold ikke har betydning for vinduets levetid – som til gengæld bestemmes af vinduets opbygning og konstruktion.

Langt over halvdelen af de vinduer, vi i dag vi leverer, er derfor fremstillet i træ/alu. Denne kombination er inden for de seneste år blevet meget populær i Danmark, netop fordi den kræver et minimum af vedligeholdelse.

Det skal du være opmærksom på

Mængden af vedligehold på et træ/alu vindue afhænger som sagt af vinduets opbygning. Flere store fabrikanter på det danske marked producerer fx blot et almindeligt fyrretræsvindue, som de monterer en klimaskærm af aluminium direkte udenpå.

Vælger du sådan en løsning, skal du være meget opmærksom på den udvendige side af karmen, som ligger bag aluminiummet. Denne del, som kaldes karmfalsen, er nemlig udført nøjagtigt som på et malet trævindue – altså af træ. Derfor vil den med tiden kræve vedligehold, eftersom det er her, at vand og skidt vil samle sig. Din besparelse med hensyn til vedligeholdelse drejer sig altså først og fremmest om, at aluminiummet dækker for solen

Det er ikke nogen dårlig løsning – men hos GMS har vi anden favorit.

Vores foretrukne løsning

Et træ/alu-vindue fra GMS er som udgangspunkt opbygget af en kombination af træ, komposit og aluminium.

Med denne løsning bevarer vi indvendigt de mange fordele, træ giver, som fx varme og runde overflader – samt den æstetisk, der ligger i materialet. Samtidig kræver elementerne næsten ingen vedligeholdelse af de udvendige overflader, og med den konstruktive træbeskyttelse i form af klimaskærmen i aluminium er elementerne sikret meget lang levetid.

I princippet bygger denne del af vores løsning på samme princip som hos mange konkurrenter. Men den afgørende forskel ligger i karmfalsen – som vi opbygger ved brug af en kompositisolator, der er indbygget i konstruktionen mellem den udvendige klimaskærm i aluminium og den indvendige trækonstruktion. Komposit er et uforgængeligt materiale, og isolatoren udgør dermed en effektiv kuldebro mellem klimaskærmen og den indvendige trækonstruktion.

Med den beskrevne opbygning har vi hos GMS gjort vores yderste for at skabe et så vedligeholdelsesfrit vindue som overhovedet muligt. Løsningen er gennemtestet af Teknologisk institut og omfattet af DVV-certificering – og dermed vinduesindustriens garantiordning.

Husk alligevel smørelse

Der er mange forskellige definitioner på og fortolkninger af, hvad et vedligeholdelsesfrit vindue er. Sikkert er det dog, at hvis du vil have flotte og velfungerende vinduer, kræver det altid et minimum af vedligeholdelse – uanset materialevalg og opbygning. Alle bevægelige dele, som fx hængsler, skal nemlig have en dråbe olie en gang imellem, hvis de skal fungere efter hensigten.

Men sørger du for det, og vasker du dine vinduer et par gange om året, har du faktisk sørget for at vedligeholde dine GMS-vinduer tilstrækkeligt til at holde dem velfungerende og pæne i rigtigt mange år.

Takket været opbygningen med vores isolatorprofil kan du roligt pakke maling og pensler langt væk. Vores vinduer hverken skal eller kan males.

Tip: Ved forårs- og efterårsrengøring af vinduerne kan du med fordel tilsætte lidt voksholdigt autoshampoo i vandet. Voksen vil ligge sig på de udvendige alu-profiler og hjælpe med at holde dem pæne.

Vil du vide mere – klik her

Top