Vælg den rigtige dørtype
Vælg den rigtige dørtype
Flotte døre – også på specialmål
Når du skal vælge døre, er det et godt udgangspunkt at følge det oprindelige design på døre til huset – og vælge døre i en model identisk med den, huset fra begyndelsen har været udstyret med. Ønsker du imidlertid at forandre huset helt og vælge en ny type døre, kommer vi gerne og rådgiver dig om dine muligheder, så også den nye løsning præcist matcher dine ønsker og behov – samt naturligvis husets æstetik.
Vi ser dagligt mange huse og døre og må desværre konstatere, at der findes et væld af dårlige eksempler på valg af døre, som hverken opfylder krav til form eller funktion.
Vi kigger altid kritisk på løsningen, når vi udarbejder et tilbud til dig, og fokuserer på at finde den bedst mulige løsning i forhold til rammerne. Vi går aldrig på kompromis med vores rådgivning. Derfor oplever vi jævnligt, at den løsning, vi ender med at sælge til kunden, faktisk er noget anderledes fra det, kunderne troede, de ville have.
Ring og få en snak med os om dine muligheder. Måske kan vi få øje på nogle løsninger, du ikke lige selv har tænkt over – måske kan vi i det hele taget hjælpe dig i dine overvejelser, så du kan træffe de helt rigtige valg fra begyndelsen.
Typeoversigt
Dobbeltdøre
Med dobbeltdøre som enten facade- eller terrasseindgang får du et elegant indgangsparti med imponerende lysindfald. Velegnet til både nybyggeri og patriciervillaer, hvor pladsen er til det.
Enkeltdøre
Den klassiske enkeltdør i facaden eller ved terrassen findes i mange forskellige udformninger og materialer. Det er næsten kun fantasien og din personlige smag, der sætter rammen for døren.
Halvdøre
Med halvdøren, kendt som Bamse-døren fra Bamses hus, åbnes øverste og nederste del separat. Døren bruges ofte i sommer- og fritidshuse, hvor den giver sjæl og kan fungere som ekstra vindue.
Foldedøre
Foldedøren har mindre glaspartier, men kan til gengæld åbnes helt og giver en flot, bred udgang til terrassen.
Skydedøre
Med skydedøren skubbes ét stort glasparti forbi et andet, og de store ruder giver masser af lys.
Specialdøre
Foruden de traditionelle typedøre tilbyder vi også døre designet på specialmål, som harmonerer med husets særlige æstetisk og de specifikke ønsker og behov, du har til hjemmets udtryk.
Forskellige løsninger
Døre i malet kernefyr
Trædøre er for mange det klassiske valg. Træ er da også et forunderligt materiale, og med løbende vedligeholdelse samt fagligt korrekte konstruktioner, vil træet efter rigtigt mange år stadig fremstå helt “friskt”.
Desuden er træ nemt at bearbejde og har gode isoleringsegenskaber. Blandt andet derfor er det billigere at producere vinduer og døre i træ, og endelig træffer mange det klassiske valg af æstetiske årsager, når der skal skiftes ud – eller bygges nyt.
Elementerne produceres i kernetræ fra fyrretræsskove i Nordsverige og Finland. Her er træet på grund af det hårde klima langsomvoksende, og dermed dannes en fast og hård kerne, der er meget stabil og fugtafvisende. For alle udvendige flader samt false udgør kerneandelen 100 %.
Døre i ædeltræ
Vores elementer i ædeltræ produceres enten i SIPO-mahogni eller egetræ – og alt vores ædeltræ kommer fra industrielt dyrkede plantager, hvor genplantning af nye træer svarer til hugsten af træ.
Begge træsorter er blandt andet sorteret efter egne forskrifter på farve og vægt. SIPO-mahogni har fra naturens side et højt indhold af forskellige olier og salte, som gør træet yderst modstandsdygtigt over for angreb af råd og svamp.
Træ/ alu døre - vedligeholdelsesfrit
Kombinationselementet træ/aluminium er en løsning, hvor man indvendigt bevarer de mange fordele, der er ved træ, som fx varme og runde overflader, samt den æstetisk, der ligger i materialet.
Træ/alu-elementerne kræver næsten ingen vedligeholdelse af de udvendige overflader. Via den konstruktive træbeskyttelse i form af klimaskærmen i aluminium sikres elementerne desuden meget lang levetid.
Vores Isolator, som er indbygget i konstruktionen mellem den udvendige klimaskærm i aluminium og den indvendige trækonstruktion, er produceret i komposit – et uforgængeligt materiale, som udgør kuldebro mellem klimaskærmen og den indvendige trækonstruktion.
Tilvalg
Uanset, hvilket materiale døren er udført i, er de forskellige tilvalg stort set de samme. Alle døre kan leveres med dørtrin i enten aluminium, mahogni eller egetræ – vigtigst er det at overveje, hvilken funktion døren har i hverdagen.
Et dørtrin i egetræ giver fx rigtig god mening i terrassedøren, som er placeret i et rum med lyse gulve, men er knap så anvendelig på facadedøren, hvor børn og andet godtfolk træder på det med vådt og beskidt fodtøj. Egetræ holder i rigtigt mange år, også selvom du og familien er lidt hård ved det. Til gengæld er det svært at holde pænt, hvis slitagen er for stor.